Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti (KS„M) adskiller sig fra de fleste andre venstrepartier i Østeuropa ved på engang at have holdt fast i den kommunistiske identitet og bevaret en betydelig vælgertilslutning; efter ved valgene op gennem 90'erne at have fået mellem ti og tyve procent af stemmerne har partiet i denne vinters meningsmålinger svinget mellem positionen som største og næststørste parti med en vælgertilslutning på 20-23 procent. Partiet er dannet af den tjekkiske del af Tjekkoslovakiets Kommunistiske Parti (KS„) efter Tjekkoslovakiets deling først i 90'erne, og i december sidste år holdt det sin 5. kongres.

Kongressen var genstand for en vis forhåndsinteresse selv i vor hjemlige andedamspresse. Politiken's Dana Schmidt mente at vide, at kongressen ville ændre partinavnet og lægge en mere socialdemokratisk præget kurs; det skulle formanden have forlangt som betingelse for at fortsætte. At det ikke skete, er vel baggrunden for, at interessen efter kongressen synes forduftet.

Det udmærkede lille blad Postmark Prague, som tidligere har været omtalt og citeret i Skub (se således 1999 nr. 7), bragte i sit martsnummer det slutdokument fra kongressen, som vi her viderebringer i dansk oversættelse. Redaktøren Ken Biggs, der er englænder og bosat i Prag, har besørget den engelske oversættelse og knytter nogle kommentarer til dokumentet. Han er ikke udelt tilfreds, men ser en modstrid mellem partinavnet og (dele af) dokumentets indhold: "Det går blandt andet ind for en statsreguleret markedsblandingsøkonomi som et mål i sig selv, for medlemsskab af den Europæiske Union 'på de rette vilkår' og for styrkelse af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) som alternativ til en NATO-udvidelse trods OSCE's klare medvirken til Jugoslaviens sønderlemmelse." Også de "systemiske forandringer", hvormed dokumentet forudser kapitalismen overvundet, er han kritisk overfor.

Er disse ting udtryk for en "socialdemokratisering"? At partiet valgte fortsat at kalde sig kommunistisk, har ikke skadet det, påpeger Biggs: "Faktisk har de, der siger, at KS„M's voksende tilslutning siden 1998-valget snarere skyldes KS„'s positive resultater end partiets nuværende indsats i parlament og kommunalråd, formentlig ret i betragtning af de overvejende udenlandsk kontrollerede massemediers blokade for objektiv information om KS„M's politik og aktiviteter og de sidste to års forfald i partiets udadvendte arbejde på afdelingsplan, der i høj grad bekymrede den afgående centralkomité i dens beretning til kongressen."

Vi bringer dokumentet både for at oplyse om de tanker, der rører sig i et af de vigtigste kommunistiske partier i Europa, og som et bidrag til vores egen programdebat. Som det ofte er tilfældet med den slags dokumenter, kan sproget virke noget knudret og akademisk, og det bliver ikke bedre af, at det har været nødvendigt at oversætte via engelsk. At skrive partiets program og dokumenter i et sprog, der "også kan forstås af arbejdere og ikke kun af universitetsprofessorer", var et tema i debatten op til kongressen. Om det nu er lykkedes eller ej, så er det redaktionens håb, at dokumentet vil interessere Skub's læsere.

Vi regner med også fremover at bringe dokumenter fra debatten i den kommunistiske bevægelse. Det er således planen i et kommende nummer at bringe uddrag af programdebatten i det tyske PDS.

Kilde: Postmark Prague No. 300
Oversættelse og kommentar: Henrik Stamer Hedin
 
 

KS„M ved årtusindskiftet

1. Der må forandring til

Vi står på tærsklen til det 21. århundrede og et nyt årtusind. Kampen for en værdig tilværelse for menneskeheden går videre, omend under nye omstændigheder og vilkår. Ti år er forløbet, siden vort land vendte tilbage til kapitalismen. Resultatet i dag er dyb krise i økonomi og politik, moral og økologi. Privatiseringen, hvis faldgruber KS„M advarede imod lige fra begyndelsen, er degenereret til ren ejendomsoverdragelse. En afgørende del af nationens rigdom er nu i hænderne på en lille klasse af private storbesiddere. Udenlandsk kapital har ikke været sen til også at rage til sig. Den Tjekkiske Republik er blevet trukket ind i militærpolitiske strukturer domineret af verdens magtelite under USA's førerskab. NATO gør brug af vor republiks territorium og andre materielle og menneskelige ressourcer. Økonomien har stadig ikke nået 1989-niveauet. Dette har været ledsaget af et fald i levefoden, en eksistentiel trussel mod store dele af befolkningen, tab af mange sociale tryghedsgarantier, vækst i arbejdsløshed og kriminalitet og udsalg af nationale interesser. Som en følge af det, landets borgere har været udsat for i de sidste ti år, har højrepolitikken efterhånden mistet meget af den tiltrækningskraft, den med massepropagandaens hjælp og ved grov fordrejning af kendsgerningerne søgte at opnå efter 1989.

Den nuværende politiske situationen åbner nye muligheder for venstrekræfterne. Hæmmet af sin "oppositionsaftale" med det (højreorienterede) Demokratiske Borgerparti (ODS) og af sine overnationale bindinger, sin egen historie og vidtrækkende ideologiske fordomme har det regerende Tjekkiske Socialdemokrati („SSD) ikke klaret at ændre landets udviklingskurs nævneværdigt. Regeringen kommer mere og mere i konflikt med sine egne valgløfter, og hvis den ikke ændrer politik, vil forskellene mellem den og dens højreorienterede forgængere blive mere og mere udviskede. Det alternativ, højreoppositionen tilbyder, er ingen løsning. Ved at flirte med forskellige former for en "stærk" stat og udfordre det demokratiske system søger ekstremistiske og autoritære grupper at udnytte befolkningens traumer og desillusionering. Der er voksende fare for, at situationen kan give gunstige betingelser for udviklingen af fascisme som et åbent antidemokratisk diktatur, der i sidste ende tjener storkapitalens interesser. Erfaringerne fra 30'rnes Tyskland og 70'ernes Chile advarer imod faren for et fascistisk forsøg på at undertrykke det ikke-føjelige Venstre. Det første, disse kræfter sætter sig for, kan blive at fremme aktiviteter og bevægelser blandt oprørske unge, der frygter en trussel mod landets fremtid og civilisationen i det hele taget. En anden side af denne tendens er den forsætlige manipulation af den offentlige mening. Informationssamfundet har medført informationsmonopol for eliten og informationsforfalskning for resten. KS„M advarer også imod antikommunismen, der i fortiden altid har været ledsaget af indskrænkninger af demokratiet, tab af sociale rettigheder for det arbejdende folk og udsalg af nationale interesser.

Befolkningens store flertal er utilfreds med den måde, samfundet har udviklet sig på. KS„M er oppositionens hovedkraft med et program, der sigter på forandring og overvindelse af den nuværende sociale krise. Partiet har i en principiel analyse taget det opgør med sin fortid, som en høj politisk kultur kræver. Vi forkaster utvetydigt de forvanskninger, der har bragt socialismens idé i miskredit, samtidig med at vi forsvarer alt det, folket skabte under de tidligere trygge samfundsforhold, og som det siden november 1989 er blevet frataget. På langt sigt er det målet for KS„M at skabe et moderne socialistisk samfund, der kan garantere reel og varig frihed og lighed uden hensyn til ejendomsbesiddelse og social status. Denne opfattelse bygger på marxismen og en åben dialog med nye ideer og erfaringer. Kommunister har altid aktivt stræbt efter at forsvare og fremme de udbyttede, udstødte og undertrykte klassers interesser. I dag er det vor fornemste mission at standse udvidelsen af svælget mellem fattige og rige og hindre det kulturelle forfald og forsøget på at begrænse demokratiet og borgernes indflydelse på offentlige anliggender.

Med sin 5. kongres træder KS„M ved århundredeskiftet ind i det nye årtusind som et selvstændigt parti, der indtager en etableret plads i det politiske spektrum. Det har opnået denne position i kraft af sin principfaste politik. Marginalisering af KS„M og visse politiske kræfters forsøg på at boykotte partiet afvises af flertallet af landets borgere. I en situation præget af nye muligheder tager KS„M i stigende grad ansvaret på sig for offentligheden og de sociale lag, hvis interesser det søger at forsvare. KS„M er sig bevidst, at hvis det ønsker at gøre noget ved folkets hverdagsproblemer og nutidens centrale spørgsmål, er der et påtrængende behov for systemforandring - for at slippe af med kapitalismen. Dette kan selvfølgelig kun lykkes for partiet, hvis det nyder forståelse og støtte hos borgerne, vælgerne og de borgerretsaktivister, det arbejder sammen med. KS„M bejler til dem, hvis interesser berøres mest direkte, og hvis arbejde skaber grundlaget for samfundets rigdom, men som udbyttes og vurderes under fortjeneste. Partiet bejler til alle, der bekymrer sig om social retfærdighed og demokratiets udvikling, og som med rette ønsker at blive herrer i deres eget land.

2. Det kapitalistiske globaliseringsbegrebs imperialistiske karakter

Det står klart for KS„M, at den internationale kontekst og indbyrdes sammenhæng mellem den indenlandske situation og løsningen af problemer i andre dele af verden lægger kraftige bånd på gennemførelsen af partiets politik. Partiet erkender også, at der er sket et kvalitativt omslag i udviklingen på verdensplan. Efter opløsningen af Warszawapagten og Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (COMECON) har de førende kapitalistiske stater med USA i spidsen styrket deres stilling og rettet blikket mod det uindskrænkede verdensherredømme. De nye historiske vilkår betyder også, at den internationale arbejdsdeling har nået et højere stade, der hænger sammen med nye produktivkræfter baseret på gennemgribende teknologisk fornyelse og en fleksibel organisation af produktionen. Et verdensmarked er skabt for penge, varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og information. Verdensomspændende forbindelser mellem mennesker, lande og grupper af lande og mellem institutioner er under stadig uddybning og tager til i tal og kompleksitet. Med stigningen i arbejdsproduktiviteten og væksten i servicesektoren er andelen af arbejdende mennesker i den direkte produktion i stadig tilbagegang. Der sker en større sammenfletning af de nationale økonomier, ofte ledsaget af ulighed i de internationale økonomiske forbindelser og tiltagende forskelle mellem landene. Der er ved at blive skabt et verdensomspændende informationssamfund. Samtidig med at informationsteknologien bringer folk og kulturer tættere på hinanden, tillader den også profitter fra økonomiske aktiviteter i ét land at blive realiseret i en anden del af verden. Alt dette giver udviklingen i den periode, som nu er ved at tage sin begyndelse, en ny kompleks sammenflettet og dybt modsigelsesfyldt planetær form. Det giver den karakter af globalisering.

Det fremherskende i dag er en kapitalistisk form for globalisering, der med den internationale arbejdsdelings udvikling kommer i skarp konflikt med menneskehedens flertals interesser. Den ledsages af en ideologi, som kræver ubegrænset bevægelighed for kapital, varer og tjenesteydelser. Dette har medført, at de transnationale monopoler er vokset til giganter, der påtvinger konkurrenterne og de fleste stater i verden deres egne regler. En vigtig aktuel tendens er moderniseringen af verdenskapitalismen, der repræsenterer et forsøg på at forlænge dens levetid som system. Samtidig er udviklingen i forskellige dele af verden igen ved at blive mere uens, og den "overflødige" del af verdens befolkning står over for en trussel om folkemord. Koncentrationen af monopolstrukturer har også ført til, at et lille oligarki af de rigeste og mest aggressive kapitalbesiddere udøver den afgørende indflydelse. De transnationale selskaber opererer ikke på grundlag af demokratiske procedurer, ej heller respekterer de de enkelte landes politiske systemer. Her er der igen tale om en opdeling i privilegerede og diskriminerede, mægtige og afmægtige. Der er ved at opstå et globalt bourgeoisi, som stræber efter at udbytte et verdensarbejdsmarked og verdens naturressourcer og kontrollere menneskers tanker via verdensmarkedet for information.

Den Tjekkiske Republik er blevet draget ind i globaliseringen uden en velgennemtænkt forestilling om sin egen rolle i processen, der respekterer befolkningsflertallets interesser. Den er udsat for den transnationale kapitals direkte politiske indflydelse. Sammen med resultaterne af kapitalismens genindførelse i den Tjekkiske Republik har dette ført til en dramatisk forværring i vor samlede internationale stilling og en forøgelse af de risici, der er forbundet med udviklingen i den periode, som nu tager sin begyndelse. Globaliseringsprocessen har også været ledsaget af en ny global bevidsthed. I denne henseende er der et behov for at nærme sig disse nye processer på en måde, som hverken er naivt beundrende eller passivt afvisende. Vi kan ikke stille os ligegyldige over for tendensernei retning af kapitalistisk globalisering. For os er de en opfordring til handling med henblik på at forandre deres imperialistiske karakter til en mulighed for at skabe en rimeligere verdensorden, på at formulere vore egne globale alternativer. Ingen social omvæltning kan give den Tjekkiske Republik en jævnbyrdig og værdig plads i verdens fremtidige udvikling uden en gennemgribende styrkelse af samarbejdet mellem venstrekræfterne i den Tjekkiske Republik og den internationale venstrefløj og i KS„M's tilfælde specielt med verdens kommunistiske partier.

Voksende ustabilitet i verden og på det europæiske kontinent gør kampen for fred og forhindring af væbnede konflikter til en af vore vigtigste opgaver. Vi er modstandere af militarismen med tilhørende massive rustningsudgifter og intimidering ved hjælp af militær magt. Heller ikke efter at den Tjekkiske Republik i 1999 er kommet med i NATO, er KS„M hørt op med at agitere for en ændring i sikkerhedsstrukturernes karakter og for tjekkisk udmeldelse af NATO efter en første fase, hvor medlemskabet skal suspenderes. Den gradvise optrapning af NATO's forsætlige og direkte aggression i Jugoslavien bekræftede vore kritiske forbehold over for denne militærblok. Vi ser den bedste vej fremad i udviklingen af en kollektiv sikkerhed fri for USA's diktater og baseret på princippet om jævnbyrdighed og fredelig konfliktløsning i overensstemmelse med FN-erklæringens principper eller, for eksempel, inden for rammerne af Organisatione for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Vi kræver indstilling af våbenkapløbet og genoptagelse af den globale nedrustning, herunder et forbud mod masseødelæggelsesvåben og oprettelse af en atomvåbenfri zone i Centraleuropa.

3. Enhed og samarbejde på den internationale venstrefløj

Det venstreorienterede syn på internationale relationer i den globale tidsalder lægger vægt på en bevidsthed om gensidig afhængighed, en kollektiv indsats for stabilitet og fred, et fokus på vedvarende bæredygtig udvikling, beskyttelse af verdens levende miljø og universelt ansvar for økonomisk udvikling og sociale tryghedsgarantier. Som venstrekræfternes ser det, er udgangspunktet for det nye alternativ at erstatte den økonomiske og politiske jungle med en effektiv global styring, der giver alle lande og regioner muligheder for en rimelig andel i beslutningstagningen og udviklingens frugter. Den nye verdensordens institutioner må skabes demokratisk, så de kan imødegå det tiltagende globale anarki. De Forenede Nationer repræsenterer også et fremtidsgrundlag, der kan udvikles. KS„M er total modstander af enhver svækkelse eller omgåelse af FN's rolle.

Som modkraft mod kapitalens rovdyrglobalisering må der opbygges en verdensomspændende bevægelse af de udbyttede og truede, der kan igangsætte defensive solidaritetsaktioner og organiseret modstand. Sociale og politiske konflikter udvikler sig uundgåeligt til overnationale konflikter og problemstillinger, og internationalistisk og national politik får nyt indhold og en ny betydning. I denne situation er et internationalt venstrefløjssamarbejde med nye organisationer og bevægelser for en retfærdigere verdensorden og nye globale alternativer af største vigtighed. Det står KS„M klart, at vi må være med til fælles aktioner mod de store magtgrupperingers aggressivitet og de transnationale monopolers hensynsløshed og til at skabe et forenet Venstre i international målestok, i regionerne og i verden som helhed. Nye muligheder åbner sig. Med den teknologiske udvikling udsættes flere og flere funktionærgrupper for lønarbejdervilkår. Samtidig skaber informationsteknologien nye redskaber for selvorganisering og selvbevidsthed og nye retningslinjer for handling.

Det er vigtigt for KS„M, at venstrekræfterne i Europa griber tingene an i fællesskab. At styrke de indbyrdes forbindelser mellem ægte venstrepartier, arbejderpartier og kommunistiske partier i Europa er af strategisk betydning. Det kan også give resultater at arbejde i de europæiske institutioner, herunder inden for venstregrupperne i de europæiske organisationers parlamentariske forsamlinger (for eksempel det Forenede Venstres fraktion i EU-parlamentet). International koordinering af den måde, venstrepartierne griber tingene an på i de nationale parlamenter og i mediepolitikken, er et andet vigtigt aspekt. KS„M's programmer for samarbejde med nabolandenes venstrekræfter på regionalt plan, styrkelse af eksisterende strukturer og skabelse af nye specialstrukturer (venstreeuroregioner) som et led i de nye integrationsstrukturer er endnu et hovedtræk. Befolkningsvandringerne og den multikulturelle karakter, de i stigende grad antager i Centraleuropa, stiller KS„M over for en opgave, der trænger sig mere og mere på. Partiet må sætte ind med energi for at bekæmpe modviljen mod fremmede, visse minoriteter, indvandring fra syd og øst og den dermed sammenhørende fare for nationalisme og racisme som fænomener, der er KS„M fremmede. Samtidig indebærer dette selvfølgelig også at styrke den nationale bevidsthed og patriotismen i relation til vort eget land.

En aktuel problemstilling er vor konkrete holdning til økonomisk og politisk samarbejde og integration i Europa. Den Tjekkiske Republiks fremtid ligger ikke i isolation. International integration er en realitet, og dens udvikling kan forbedre staters og deres borgeres muligheder væsentligt. Europa og de enkelte stater bliver nødt til at slås for at holde stillingen under den globale økonomiske konkurrences vilkår. For os er dette blandt andet et redskab for samarbejde og integration venstrekræfterne imellem. Et af elementerne i integrationsprocessen mellem lande er overførslen af en del af statens suverænitet til overnationale organer, hvilket er lettere sagt end gjort. KS„M lægger vægt på, at der er tale om gensidig fordel og jævnbyrdighed, og opfordrer til, at man ser realistisk og alsidigt på de gevinster, der kan opnås ved denne proces. Vi mener, at integrationsprocesserne fører til større økonomisk effektivitet og bidrager til kulturel berigelse. Men vi overser ikke det voldsomme pres i den nuværende Europæiske Union i retning af nedskæringer i de sociale tryghedsordninger eller det eksploderende bureaukrati og de stigende profitter, som de største transnationale monopoler redder sig på bekostning af brede dele af befolkningen. Vi er imod EU i den nuværende form.

KS„M gør det til en betingelse for tjekkisk medlemskab af europæiske integrationsstrukturer, at der forhandles om medlemsvilkårene, herunder eventuelle overgangslempelser. Det svarer til den holdning, andre europæiske kommunistpartier anlægger. Vi er imod den måde, hvorpå alle hidtidige regeringer i den Tjekkiske Republik har stræbt efter medlemskab uden hensyn til vilkårene. Vi er imod at knytte tjekkisk medlemskab af EU til en tilbagekaldelse af Beneš-dekreterne. Ej heller kan den europæiske integration bygge på, at den Tjekkiske Republiks eget potentiale stækkes og folket nægtes mulighed for at øge sin levefod. Udover integrationen inden for EU's rammer er det nødvendigt at drage fordel af enhver mulighed for integration og økonomisk samarbejde med stater i Central- og Østeuropa og andre lande i verden. Vi kræver, at den Tjekkiske Republiks borgere selv kommer til at træffe afgørelsen om deltagelse i integrationen ved en folkeafstemning, efter at folk i hele landet har haft lejlighed til at diskutere spørgsmålet og sætte sig ind i de vilkår, der er opnået ved forhandlingerne. Vi efterlyser en alternativ, demokratisk form for europæisk integration og et fælles projekt for et socialistisk Europa.

4. Med KS„M ud af krisen - en bedre vej for vort land

KS„M ser det som sin hovedopgave i den kommende periode at hindre en forværring af krisen. Mange af landets borgere klynger sig til det håb, at der kan findes en vej ud af deres trykkende sociale situation. KS„M begrænser sig ikke af den grund til at afvise den førte politik. At løse krisen indebærer at bidrage til at svække højrekræfterne, som bærer hovedansvaret for den nuværende situation. KS„M opfordrer indtrængende regeringen til at gennemføre et stærkt socialt program, der viser, at landets interesser ligger den på sinde. Hvis der er en realistisk mulighed for at gennemføre hovedpunkterne i KS„M's program, der efter vor opfattelse udtrykker flertallets interesser, er vi parat til at overtage en tilsvarende del af magten i de højeste statsorganer. Men vi er ikke under nogen omstændigheder villige til at tage del i at skuffe borgerne med formelle og halvhjertede indgreb. Vi ser krisens løsning på langt sigt i en fornyelse af den socialistiske udviklingsvej.

Blandt de øjeblikkelige indgreb mod krisen, som KS„M foreslår, er et stop for den ødelæggelse, som har ramt det meste af den sociale sektor og ført til en skarp forøgelse af de sociale forskelle. At puste nyt liv i denne sektor og foretage et politisk sporskifte til gavn for den økonomiske udvikling generelt, men især i økonomien, kræver store udgiftsbevillinger. De, der har haft gavn af omlægningen til kapitalisme og øget deres besiddelser og magt på samfundets bekostning - kassebedrøvere, storbesiddere og topledere, spekulanter, stats- og bankbureaukratiet - bør betale regningen. Vejen ud af kaos udelukker ikke anvendelse af særlige overgangsforanstaltninger, herunder nogle markedsfremmede administrative indgreb (for eksempel regulering af priser og udenlandsk kapitaltilgang og indførelse af importrestriktioner).

Situationen kræver en gennemgribende ændring af prioriteringer. At sætte nyt liv i økonomien må stå i centrum, og samtidig må der findes de nødvendige ressourcer til at sætte gang i landets fornyelse. Vi foreslår at give staten en øget regulerende rolle med folkelig medbestemmelse. Det er vigtigt at støtte vækst, især i den tjekkiske økonomis nøglevirksomheder, samtidig med at små og mellemstore virksomheder beskyttes. KS„M foreslår en skattereform til gavn for befolkningens brede lag og en ændring af bevillingspolitikken svarende til de netop definerede prioriteringer for den sociale udvikling. Der er også et påtrængende behov for at iværksætte en effektiv og længe forsømt kamp mod økonomisk kriminalitet. Der må gribes ind for at forsvare den indenlandske landbrugsproduktion, støtte landbrugsvirksomheder, især kooperativer, og fremme en generel forbedring af leveforholdene på landet.

KS„M betragter gennemførelsen af en stærk socialpolitik som en nøgleopgave. I særdeleshed kræver dette investering i dygtiggørelse af arbejdskraften og udnyttelse af alle talenter til jobskabelse, til uddannelse og sundhed og til at skaffe de unge en fremtid, der er værd at leve i, og de ældre en tryg alderdom. Dette kan opnås ved at vise respekt for og principfast overholdelse af Erklæringen om Grundlæggende Rettigheder og Friheder, herunder de sociale og økonomiske rettigheder. Relevant i øjeblikket er gennemførelse af det Europæiske Socialcharter, som højrekræfterne modsætter sig med næb og kløer. Et effektivt forsvar mod yderligere indsnævring af samfundets kulturelle basis og for nationens kultur og sprog mod vilkårlighed og mod at blive løbet over ende af udenlandske påvirkninger og kommercialisering tåler ingen udsættelse. Det er også nødvendigt at beskytte den skabende virksomheds uafhængighed og udnyttelsen af åndelige værdier, herunder information og kunstværker. Adgangen til kunst, litteratur, kulturarv og uddannelse for samfundets bredeste lag, uanset deres ejendomsretlige stilling, må sikres. KS„M vil gå stærkt ind for en miljøbevidst politik på grundlag af princippet om bæredygtig udvikling og behovet for at udelukke profitmotivet som primært beslutningskriterium. Af fundamental betydning er det, at de centrale naturressourcer befinder sig i statseje. Vi vil også tilstræbe at skabe forudsætninger for en gennemgribende styrkelse af håndhævelsen af miljølovgivningen.

Den kritiske situation i samfundet må ikke bruges til at svække demokratiet. Vi går ikke med til at begrænse det politiske systems pluralistiske karakter. Det, det drejer sig om, er at beskytte den ofte magtesløse borger mod uretfærdighed, og at den stigende kriminalitet må bekæmpes. KS„M støtter også færdiggørelsen af forvaltningsreformen, hvis den kan øge den offentlige administrations effektivitet og hindre unødig bureaukratisering. Kommunal- og amtspolitisk går KS„M ind for et bredt samarbejde, forudsat at fordelene herved kan påvises, og at det giver resultater, som er i det store befolkningsflertals interesse. Dermed håber vi også både lokalt og på landsplan at bidrage til dannelse af en bred social koalition, hvis kerne består af mennesker, der ikke nyder privilegier, men lever af deres eget arbejde.

Som en direkte kriseforanstaltning foreslår KS„M et alternativt program for en generel fornyelse af samfundet over en periode på en halv snes år. Forudsætningen for et gennemgribende omsving er at sikre langsigtet vækst i landets økonomi i organisk forbindelse med en ansvarlig socialpolitik og miljøbeskyttelse. KS„M fremsætter derfor sin egen vision for økonomisk udvikling, en vision, der vil kunne realiseres gennem bred folkelig deltagelse og masseinitiativer igangsat af enkeltpersoner, kollektiver og institutioner. Den er bygget op omkring vækstfremmende foranstaltninger, der skal sikre investeringer i modernisering, styrke det indenlandske forbrug og gennemtvinge, at alle tilgængelige ressourcer sættes ind. Stabil, langsigtet vækst er forbundet med strukturforandringsprojekter, der tager hensyn til behovet for en ny type vækst, dvs. investeringer i videnskab og forskning, i videreuddannelse, i en tilbagevenden til stigende levestandarder og i konsekvent økologisering. KS„M vil arbejde på at standse den gradvise likvidering af den indenlandske produktion og på at berænse unødvendig import og udenlandsk åreladning af vort lands økonomi. Vi kræver en streng lovgivning til hindring af udenlandske selskabers tvivlsomme profitoverførsler til udlandet og en mere uafhængig og selvsikker holdning til internationale institutioners krav. Alt dette afhænger af en styrkelse af den strategiske styring af markedsøkonomien og et vækstkoncept for økonomiens hovedbrancher.

I denne periode vil det være nødvendigt at indføre for længst påkrævede ændringer i privatiseringen, rationalisere ledelsen af virksomheder, hvor stat og kommuner ejer andele, og styrke statens og kommunernes driftsherrerolle. Blandingsøkonomien og jævnbyrdigheden mellem ejendomsformerne kræver, at statens rolle som ejer af passende andele i økonomiens strategiske brancher må forsvares. KS„M foreslår også at udbygge beskyttelsen af den eksisterende kooperative sektor og støtte en ny udvikling af den kooperative ejendomsform. På samme måde er det af fundamental nødvendighed, at arbejdere og funktionærer får en større andel i virksomheders og institutioner drift og profitter. For at udvikle selvforvaltning af produktionen og medbestemmelse for de ansatte bør der oprettes bedriftsråd, og alle former for medbestemmelse på arbejdspladsen bør støttes. Det vil sætte KS„M i stand til at arbejde på at skabe betingelser for, at kollektiver af ansatte kan forpagte virksomheder eller overtage ejendomsretten til dem.

Det vil være nødvendigt gradvist at vende tilbage til eller skabe solide forudsætninger for en stærk og stabil socialpolitik. I det politiske liv bør der tages skridt til at styrke borgernes suverænitet. Det er absolut afgørende at styrke borgernes aktivitet i masseorganisationer og folkelige initiativer, at skride ind over for manipulatoriske og udemokratiske vaner og at åbne samfundets administration og selvforvaltning for den bredest mulige grad af folkelig medbestemmelse. Der bør lægges vægt på strategisk vigtige uddannelsesprogrammer og på spredning af information, på intensivt, uafhængigt og socialt betydningsfuldt videnskabeligt og kunstnerisk skabende arbejde og på genoplivelse og konsolidering af høje moralske, humanitære og økologiske værdier. Målet er at udvikle kulturen og hele den åndelige sfære som en væsentlig forudsætning for menneskehedens alsidige udvikling og som en kilde til hele samfundets skabende potentiale.

5. Et parti med fremtid, et samarbejdende parti

KS„M adskiller sig fra landets andre partier ved sit antikapitalistiske standpunkt og sin søgen efter en systemisk løsning på den almene samfundskrise. Politiske forandringer, der baner vej for, at stadig bredere grupper af mennesker får direkte del i beslutningsprocessen, er nødvendige. KS„M går ind i denne proces som en organisation, der taler med mennesker om deres syn på, hvordan problemerne skal løses, og træder i dialog med medlemmer af andre politiske partier og ideologiske strømninger. KS„M inspirerer og organiserer aktiviteter, hvor det størst mulige antal borgere selv er med til at løse problemerne, i særdeleshed arbejdende mennesker og deres organisationer. KS„M støtter også organiserede selvforsvars- og solidaritetsaktioner. I denne henseende tilbyder KS„M især støtte og samarbejde til fagbevægelsen, hvis betydning og aktivitet vi håber vil vokse betragteligt i fremtiden. Partiet er sig bevidst, at den nuværende fremgang i offentlighedens tillid til partiet kun kan opretholdes gennem en praktisk og effektiv politik. Det søger at overbevise borgerne i den Tjekkiske Republik om, at det har et realistisk og troværdigt program. Dets langsigtede mål er fuldkommen åbenhed i sin virksomhed og sit arbejde blandt de bredest mulige lag af offentligheden.

Venstrekræfternes politiske fremtid afhænger især af, om de vinder støtte hos de unge, fremfor alt de unge, der lever under sociale vanskeligheder og er bevidste om truslen mod deres fremtid. KS„M støtter de unges ret til at forsøge at øve indflydelse på alt, hvad der berører deres tilværelse, og stiller sig forstående til deres forsøg på at finde endnu uprøvede veje og leve en ny livsstil ud. De unge, der forsøger at realisere en alternativ livsstil, er lige så meget mennesker som den almindelige egocentriske forbrugertype, hvis livsstil er os fremmed. Vi vil hindre, at de bliver udelukket fra samfundet. At gøre grundlaget for samarbejde mellem alle unge med venstreorienterede synspunkter bredere er af stor strategisk betydning. Ikke mindst ungkommunister kan knytte positive forbindelser til forskellige organisationer og uformelle grupper af unge og i åben dialog med dem tilbyde dem en mulighed for at komme frem med deres meninger og støtte dem i mål, der er forenelige med KS„M's politik (specielt kampen mod racisme og fascisme, krig og vold og mod enhver form for ufrihed og ulighed, for arbejdspladser og mod faguddannelsens forfald, for adgang til aktiv udnyttelse af fritiden, for beskyttelse af miljøet og børns rettigheder osv. foruden partiets almindelige sociale målsætninger).

KS„M's medlemsmasse består af socialt aktive mennesker, der er organiserede demokratisk omkring partiets program. En ting, der står højt på KS„M's prioriteringsliste, er at have mange medlemmer og mange støtter i kampen for social retfærdighed samt en organisation, der dækker hele den Tjekkiske Republiks territorium. Det står partiet klart, at der til stadighed må findes veje til at drage nytte af dette dets vigtigste potentiale. Det kræver evne til at arbejde selvstændigt og systematisk og til at tage initiativet, og det kræver engagement i det daglige, lokale arbejde. Udover de lokale organisationer giver KS„M også mulighed for at organisere sig omkring løsning af konkrete problemer. Vi er interesserede i at rekruttere nye aktive medlemmer. KS„M vil våge nøje over sine repræsentanters kvalitet. Vil vil gøre det let for dygtige, begavede mennesker at blive medlemmer og forfølge en politik for individuel udvikling som den bedste måde at udtrykke og fremme sociale målgruppers interesser på i udførelsen af vore programmer og opfyldelsen af de øvrige kriterier, der er nødvendige for virkelilggørelsen af disse offentlige opgaver. Et sundt partiliv kræver regelmæssig efterprøvelse med åbenhjertig diskussion af konstruktiv kritik. Objektiv evaluering af alle partimedlemmers aktiviteter i de respektive partiorganisationer og -organer giver et solidt grundlag for partiets virke.

Vi ønsker at sikre, at partiets politik formuleres og præsenteres sagligt kompetent af dygtige og ansvarlige mennesker med videnskabelig ballast. Dette forudsætter samarbejde mellem KS„M og en bred kreds af fleksibelt organiserede eksperter omfattende både partimedlemmer og sympatisører. Et bredere samarbejde mellem kommunistiske og venstreorienterede eksperter i udlandet er også vigtigt. En vigtig målsætning i dag, hvor information er genstand for vilkårlige manipulationer, er at tilbyde medlemmer og tilhængere mulighed for systematisk uddannelse. Oprettelse af en intern KS„M-informationstjeneste med brug af moderne metoder og ressourcer er under overvejelse. KS„M's mediepolitik er baseret på at udbygge partiets masseindflydelse og levere information om KS„M's formål og virke. Under de nuværende vilkår er partiets propagandaarbejde umuligt uden inddragelse af alle dets afdelinger og deres medvirken og hjælp.

Vi ønsker at overbevise borgerne om nødvendigheden af at være sig sine rettigheder og sit ansvar bevidst og gøre bedst mulig brug heraf ved valgene. Vi ønsker at overbevise, inspirere og igangsætte vort lands borgere med hensyn til, hvilke konklusioner der bør drages af de problemer og fejlslag, som højrepolitikken har været årsag til i årtiet siden 1989. Vælgerne er suveræne hos os, og landets fremtid er deres ansvar.