DKP og diskussionen om kommunistisk enhed
I Skub' s augustnummer gennemgik jeg meget kort i artiklen »Enhed mellem de
kommunistiske partier i Danmark« de seneste initiativer for samling af de kommunistiske kræfter. I samme nummer var
der også andre indlæg, som lagde vægt på et tættere samarbejde mellem de kommunistiske partier.
Debatten er desværre ikke blevet fuldt op i det seneste nummer af Skub.
Kommunistisk Enhed skulle også være et af hovedemnerne på landsledelsesmødet den 31. august og 1. september. Som baggrund for debatten havde jeg udarbejdet et skriftligt oplæg, bl.a. på baggrund af debatten i FU. Men andre punkter blev prioriteret højere, og
denne væsentlige drøftelse og eventuelle initiativer fra DKP's side, blev udskudt til næste
landsledelsesmøde, som først er den 10. november. Jeg blev samtidig: opfordret til at omforme mit oplæg til indlæg i Skub. Det har jeg gjort, men jeg
har samtidig lagt min meget personligt vinkel på indlægget.
Jeg er i princippet enig med DKP /MLs formand Jørgen Petersen, når han i debatten om
kommunistisk enhed på Rød Sommerlejer i slutningen af juni sagde, at det går for langsomt med
enhedsbestræbelserne blandt de danske kommunister. Jeg ser også at både Christian
Toubro, Peder Pedersen og Morten Wulff giver udtryk for noget lignende i deres indlæg i Skub' s august- nummer.
DKP har et stort medansvar for at »det går for langsomt«. Vi har ikke været offensive nok, vi har ikke taget udfordringen op. Landsledelsen har ikke været sin
plads voksen og taget de nødvendige initiativer.
Fra vores landsmøde i september 2001 udtalte vi støtte til et tættere
samarbejde mellem de kommunistiske partier samt Fælles Kurs. DKP har hidtil lagt vægt på at enheden skal vokse op nedefra gennem samarbejde mellem de lokale partiorganisationer. Et
sådant samarbejde foregår da også nogle ganske få steder i rundt om i landet.
KPID tog i sommer initiativ til at udveksle adresser på vores 4 partiers lokalafdelinger og kontaktpersoner. Fra KPIDs side var det ideen, at partierne så kan indlede et samarbejde lokalt eller regionalt om fælles aktiviteter i
forbindelse med bl.a. EU-formandsskabet, fagligt oprør og freds- og
solidaritatsinitiativer. Et godt initiativ, som jeg syntes vi må støtte op om
-
men som sagt, så har landsledelsen endnu ikke haft mulighed for a t behandle initiativet fra KPID.
Men udover det lokale samarbejde, mener jeg også, at der behov for et samarbejde og en bedre koordinering mellem DKPs, KPIDs, DKPMLs' og Fælles Kurs partiledelser. Et
skridt i den retning er DKPs initiativ, til en kommunistisk mediekomite med deltagelse af
Skub, Dagbladet Arbejderen, Ret og Vrang, Kommunist og Folkets Radio.
Herudover vil jeg foreslå at DKP tager følgende konkrete initiativer over for de øvrige partier:
-
Nedsættelse af et fælles fagligt sekretariat, som skal have til opgave at koordinere de 4 partiers faglige arbejde og evt. arrangere en fælles faglig konference.
-
Nedsættelse af et fælles internationalt sekretariat, som skal have til opgave at koordinere de 4 partiers internationale arbejde, herunder deltagelse i
internationale møder/konferencer
og
udenlandske partikongresser.
- Nedsættelse af et ideologisk sekretariat, der får til opgave at drøfte og koordinere de 4 partiers teoretiske og programmatiske
arbejde.
Jeg syntes også, at DKP bør være åbne overfor et samarbejde om Rød Sommerlejer og K-festivalen i 2003. Ligesom jeg vil foreslå, at de 4 partier går sammen om at
arrangere rejserne til Luxemburg-Liebknecht demonstrationen i Berlin i januar 2003.
Jeg tror ikke, at DKP er principiel modstander af samling af de kommunistisk Kræfter i
Danmark. Men en organisatorisk samling vil kræve en forudgående debat i DKP og partierne i mellem. Jeg vil derfor foreslå, at landsledelsen vil tage initiativ til en, sådan partidiskussion frem til landsmødet i maj 2003.
Hidtil har der være holdningen til Enhedslisten været et af de punkter der skiller de
kommunistiske partier. Men det er min vurdering at både DKP /ML, KPID og Fælles Kurs ser Enhedslisten som den eneste parlamentariske mulighed.
Det er mit håb at en sådan debat bliver et nyt springbræt til en intensivering af
samlingsbestræbelserne. Lad os sætte det mål at vi ved DKP' s partijubilæum i
november 2004 har et samlet kommunistisk parti i Danmark. Et parti, hvis parlamentariske
strategi er Enhedslisten. Et parti til gavn for dansk arbejderklasse og de danske venstrekræfter.
Svend Erik Christensen
Medlem af landsledelsen