|  |
| Frederikssundsvej 64 st, 2400 København NV. Tlf.: 33 91 66 44 dkp@dkp.dk |
| Forside | Spørgsmål til DKP | Partiet | Debat | Links | Aktiviteter | Bliv Medlem | Kontakt |
| Debat om Marxistisk videnskab | Andre debatemner
|
|
Terkild Marker skrev den
29/7-2010
Metoden
Til den kritiske læser
Jeg har et par løse ender omkring denne tekst. Hvis vi starter med citatet fra Kant, så kræver det måske en forklaring. Hvis jeg udelader citatet, kan jeg naturligvis udelade forklaringen. Det ville være det nemmeste. Men jeg synes citatet er interessant fordi det er tæt på en slags påstand om materialisme og dialektik – eller i hvert fald struktur og bevægelse. Jeg ser tre muligheder: (1) at lade citatet stå uforklaret; (2) at forklare hvorfor jeg har valgt at bringe dette citat; (3) at fjerne såvel citat som forklaring (uagtet, at jeg ikke har skrevet forklaringen endnu). Den anden løse ende er spørgsmålet om denne teksts komplethed. Skal jeg skrive mere til eller skal jeg lade den forblive som den er? En af forudsætningerne for din vurdering skal være, at der er en solid tekst om materialisme, én om dialektik og én om videnskabelighed. Du skal ikke i denne sammenhæng spekulere på, hvor gode disse andre tekster er. Disse tre tekster må du vurdere på et andet tidspunkt. Nedenstående tekst handler om forhold, der binder materialisme, dialektik og videnskabelighed sammen. Den tredie løse ende er alt dét, som jeg ikke selv kan se. Kan du se nogle brister i min tekst? Terkild Til de utålmodige: Metoden Dén metode, jeg taler om, er dén metode, vi kan rekonstruere ud fra læsning af værker af forfattere som Darwin og Marx. Der er tre facetter i metoden: en videnskabsforståelse, en universel materialisme og en dialektisk metode. Disse tre facetter kan ikke virkelig adskilles. De er for tæt på at være identiske til, at man kan splitte metoden op i tre forskellige adskilte ting. Metoden er iagttagerens middel til at forsøge at forstå dén verden, som hun er en del af. NB: Her skal tilføjes 10-15 linier. 16 Metoden Vi har to udtryk, verden og natur, der undertiden går over i hinanden. Det første begreb betegner alle fænomeners matematiske hele samt totaliteten af deres syntese, i det store såvel som i det små – dvs såvel i deres progression via sammensætning som i deres progression via deling. Den samme verden kaldes imidlertid for natur, for så vidt som den betragtes som et dynamisk hele og for så vidt som man ser på enheden i fænomenernes eksistens – og ikke betragter den aggregation i rum eller tid, der blot frembringer naturen som en størrelse. Immanuel Kant 1781 Kritik af Den Rene Fornuft side 319 i udgaven fra Det Lille Forlag 2002 Metoden er dét, som vi i gamle dage kaldte ‘den dialektiske materialisme’. Betegnelsen blev opfundet af G V Plekhanov som betegnelse for marxismens filosofiske grundlag. Det er i mild grad misvisende at kalde metoden for ‘den dialektiske materialisme’. Metoden har ikke noget rigtigt navn. Man kunne nøjes med at kalde den for ‘den videnskabelige metode’. Eller måske endda blot ‘metoden’. Navnet på metoden er mindre væsentligt end indholdet. Metoden er dén metode, som Darwin og Marx arbejdede ud fra – eller rettere: det er dén metode, vi kan rekonstruere ud fra vor læsning af Darwins og Marx’ tekster. Dette bind er mit forsøg på at rekonstruere og beskrive metoden. Jeg vil ikke hævde, at min rekonstruktion er tilstrækkelig eller tilstrækkelig god. Jeg vil derfor opfordre andre til at arbejde videre ad de angivne veje – eller til at forklare, hvorfor disse veje er forkerte. 161 Tre facetter Der er tre facetter i metoden: en videnskabsforståelse, en universel materialisme og en dialektisk metode. Disse tre facetter kan ikke virkelig adskilles. De er for tæt på at være identiske til, at man kan splitte dem op i tre forskellige adskilte ting. Videnskabelighed betyder villighed til at tage materien alvorligt – altså materialisme. Den videnskabelige anerkendelse af materialismen må også indebære en anerkendelse af bevægelser af materien og forvandlinger af materien – altså dialektik. Hvis jeg altså skal udtrykke mig stærkt forkortet og forenklet. Al videnskab har dette udgangspunkt; bevidst eller ubevidst, eksplicit eller implicit; skjult i al videnskab ligger det materialistiske synspunkt. En videnskabelig tilgang til verden implicerer materialisme. Dette er min påstand. Du har lov til at mene, at min påstand er forkert. Men hvis du skal kaste reel tvivl om fornuften i at antage en form for materialisme som forudsætning for at bedrive videnskab, så må du nødvendigvis hævde et alternativ.1 Iagttagerens rolle er i denne sammenhæng væsentlig. Det er muligt, at du kan forestille dig et univers uden bevægelse af materien og uden forvandlinger af materien, men så ville en menneskelig iagttager ikke være fysisk mulig. I dette univers ville du ikke eksistere; og det ville jeg heller ikke. Og så ville der ikke være nogen iagttager til at beskrive verden mere eller mindre præcist – eller upræcist.2 Mennesket er det iagttagende, undrende og eksperimenterende subjekt. Vi ved, at mennesket er muligt, eftersom vi kan iagttage vore medmennesker … de andre mennesker omkring os. Vi er her tydeligvis. Enhver teori, der implicerer, at mennesket ikke er her, må altså være forkert. Den menneskelige iagttager er en biologisk organisme, altså et bundt af processer. Universet skal være sådan indrettet, at den menneskelige organisme kan fungere. Tænk engang på alle de funktioner, den menneskelige krop skal kunne udføre for at kunne sanse sin omverden! 3 162 Darwins dogme Hvilke krav skal vi stille til en frugtbar videnskabelighed? Først og fremmest, at den accepterer Darwins påstand om, at det er muligt og meningsfyldt at drive forskning. For hvis alting var guddommens arbitrære og singulære (vilkårlige og enkeltstående) beslutninger, så ville forskning stort set være meningsløs. Darwin: Ud fra den almindelige forestilling om, at hver art er blevet skabt uafhængigt, opnår vi ingen videnskabelig forklaring på nogen af disse kendsgerninger. Vi kan kun sige, at det har behaget Skaberen at befale at verdens forhenværende og nutidige indbyggere skulle opstå i en bestemt orden og i bestemte områder; at Han har givet dem de mest ekstraordinære ligheder, og har klassificeret dem i grupper og undergrupper. Men ved sådanne påstande vinder vi ingen ny forståelse; vi forbinder ikke kendsgerninger til love; vi forklarer ingenting.4 Jeg forstår Darwin sådan, at han hævder, at hvis vi ikke vælger materialismen som udgangspunkt for vor forskning, så har vi reelt fraskrevet os muligheden for at forske. Dette må være det minimale krav til videnskabelighed. Vi må ikke acceptere ubegrundede antagelser, som hæmmer eller forhindrer videnskaben i at udforske verden. Materialismen er en forudsætning for at kunne bedrive meningsfuld naturvidenskab. Hvis du ikke er parat til at indrømme dette, så er du tvunget til at hævde, at dét, vi tror, vore sanser fortæller os, kun er illusioner – hvilket igen må betyde, at vore nerver, nerveimpulser, muskler og hjerne i samme logik også blot er illusioner. For alt dét, vi ved om disse ting, er på kompliceret vis noget, vi har sluttet os til ud fra vore sanseindtryk. Materialismen kan ikke bevises. Materialismen er en metafysisk antagelse. Dette er ganske uproblematisk og burde være ukontroversielt. Problemet er, at ordet ‘metafysik’ kan betyde flere forskellige ting. I dette tilfælde betyder det blot, at vi er nødt til at regne materialismen som gyldig inden vi giver os til at arbejde videnskabeligt. Materialismen har nogenlunde samme status som antagelsen om energiens konstans. Ingen af dem kan bevises; men på den anden side antager vi, at det ville være ufornuftigt og uhensigtmæssigt ikke at regne dem for sande. Materialismen er ikke noget, man uden videre opgiver, bare fordi den eventuelt skulle blive falsificeret. Hvis vi skulle støde på noget, der så ud til at modsige materialismen, så ville vi – ganske berettiget – finde på alle mulige krumspring for at kunne opretholde antagelsen om materialisme – på samme måde som da fysikerne opfandt neutrinoen for at beskytte deres antagelse om energiens konstans.5 163 Fremtrædelsesform, genspejling Når du iagttager noget, så registrerer du kun en del af det iagttagnes egenskaber – aldrig dem alle. Vi ser overfladen. Tag et æble, hold det op i lyset. Du ser æblets overflade. Afhængig af æblesorten, du har valgt, kan du se røde, gule eller grønne farver. Tag en kniv, skær æblet igennem tværs igennem kærnehuset. Hold det ene halve åble op i lyset og se på snitfladen. Du vil opdage, at dét, vi normalt kalder skrællen, er et meget tyndt lag. Skrællen kan være ganske spraglet med mange forskellige farver, mens æblets indre normalt er ensfarvet. Du brugte kniven til at afsløre en del af virkeligheden, som du ikke ellers kunne se. Forholdet mellem det umiddelbart iagttagelige og det uiagttagelige … det var vist ikke den rigtige måde at sige det på. Forholdet mellem dét, du i den givne situation kan registrere med sanserne og alt dét, som dine sanser ikke registrerer i denne samme situation er vi nødt til at kunne omtale metaforisk. Marx skrev om fremtrædelsesform kontra væsen. Lenin om genspejling. Fremtrædelsesformen er billedet af tingen som genspejlet i den menneskelige hjerne. Væsenet er dén objektive virkelighed, som vi er en del af og som vi er tvunget til at udforske, da den altså ikke bliver åbenbaret for os af gud eller verdensånden. Jeg vil påstå, at der er tale om to forskellige måder at beskrive det samme på. Jeg leverer en tredie beskrivelse, som harmonerer glimrende med både Marx og Lenin. Jo, omverdenen genspejles i vore hjerner. Genspejlingen selv er en kompliceret proces. De symbolske strukturer, der bliver konstrueret i vore hjerner, er dét landkort, vi forsøger at manøvrere os gennem livet ud fra. Og ved at opfatte dette billede som en fremtrædelsesform for væsenet kan vi prøve at gennemskue hvad der ligger bag. 164 Xxxx Skal denne del (sektion 16) reorganiseres? Eller skal §164 og §165 elimineres (ikke at der er noget at eliminere)? 165 Xxxx Forskningsproblem: Alternative formuleringer af metoden Det er muligt, at det vil være værd at søge efter alternative formuleringer af den dialektiske materialisme. Jeg har set antydninger hos forskellige forfattere, der viser, at de har haft adgang til sådanne alternative formuleringer. Jeg er overbevist om, at det vil kunne være givtigt at læse disse alternative formuleringer. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde andre end dén hos Levins&Lewontin. Formidlingsproblem: Metoden Skriv en god og grundig fremstilling af den dialektiske materialisme. Metoden skal fremlægges i en form, så den er nem at gøre operationel. Besvar dette indlæg Opret nyt indlæg |
Vigtige oplysninger om debatten IndlægIndlæg med fremhæver skrift har startet en ny tråd i debatten
|