Frederikssundsvej 64 st, 2400 København NV.   Tlf.: 33 91 66 44   dkp@dkp.dk
Forside Spørgsmål til DKP Partiet Debat Links Aktiviteter Bliv Medlem Kontakt
Debat om Kommunistisk Debatgruppe Andre debatemner

Henning Jakobsen skrev den 11/7-2010

Kæmpende solidaritet

Jeg har også læst Antons bog og anbefaler den også gerne.

Det er først og fremmest 200 år historie om kæmpende solidaritet, fra hans families kamp for overlevelse gennem hårde tider til den nye tids kamp for arbejderklassens kollektive rettigheder herhjemme og i udlandet, herunder kampen mod vore terrorlove efter 11. september 2001, mod USA´s hegemoni og for folkenes ret til selv at vælge den vej, de vil følge.

Antons kritik af Polen undestreger meget godt, hvorfor Polen som det svageste led i Warszawa-pagten blev valgt som murbrækker for den europæiske kontrarevolution, bl.a. gennem valget af en polsk pave.

Uanset at man kan mene, at bogen bidrager til begrebsforvirring flere steder, (Eigil fremhæver anvendelsen af begrebet socialisme - mindst ét andet sted i bogen anvendes det ukorrekte begreb "stalinisme" ) så er det endnu vigtigere, at den bidrager til solidariteten med de lande og folk, der angribes mest direkte af imperialismen.

Det er bl.a. tilfældet med Korea, hvor "det borgerlige demokratis" hensigter overfor afvigelser fra kapitalismens velsignelser, demonstreres meget godt allerede under Koreakrigen i 1. bind, hvor en skoledreng, der vover at have et lille nordkoreansk flag med i en dansk skole 2. maj 1951, gennemtæves.

Det er også tilfældet i Antons beretning fra sin Korea-rejse i 1997, hvor han korrekt konstaterer at det ikke - nu eller tidligere - er DDF Korea, som er aggressoren i Korea, ligesom han præcist beskriver befolkningens optimisme og kamp for fred og genforening - og i øvrigt gengiver DDF Koreas positive syn på afrustning i Korea.

Om man så er enig i disse og andre af Antons betragtninger, kan man jo afgøre ved selv at besøge de stadigt eksisterende socialistiske stater.

Anderledes er det selvfølgelig med de hedengangne stater. Et sådant eksempel er Jugoslavien. I et glimrende og tragisk afsnit i bogen beskriver Anton levende imperialismens gentagne morderiske overfald på Jugoslavien, op gennem 90´erne, frem mod den endelige søndderdeling af dette lille, fredelige land, som stod i vejen for røverimperialismen.

Besvar dette indlæg

Opret nyt indlæg


Vigtige oplysninger om debatten

Indlæg

Indlæg med fremhæver skrift har startet en ny tråd i debatten